Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har flere trælse end gode dage på ITU. Men jeg synes, at maden er god.

Jeg tror desværre, at det har noget at gøre med, at studiet er sådan lidt arty-farty på en akademisk-bureaukratisk måde. Min kreativitet gider altså ikke at gå i skole på den gamle måde.

Hej, det er mig, skat. Har du tid? Nej! En lidt bittersød kommentar til mit nye liv som studerende på ITU. Min krop, min elskede og mine venner må passe sig selv. Jeg bliver efterhånden forpustet af at sidde på en stol. Nå, men tjek lige min første animerede GIF. Jeg har “lånt” printeren på http://iamnotanartist.org. Selve animationen består af 21 billeder, som jeg har behandlet i Photoshop. Det tog dælme også alt for lang tid! Men jeg er stolt af den.

Så er det efterårsferie og jeg er stukket af til Sønderjylland på bilferie med Sarah von Essen og min egen adelsdame Ingrid von Lüttichau. Jeg kan godt lide at køre de fine damer rundt i Danmark, sove på badehoteller og se sort sol i grænselandet. Vi har kun afsat 3 dage til eventyret. Så skal jeg hjem igen for at læse.

Det er surt show at være studerende – så meget har jeg da lært!

Der var virkelig ikke noget at komme efter den 3. oktober 2011, da DMD14 skulle danne eksamensgrupper i BIMK. De gamle damer på holdet fik ikke ét eneste frækt tilbud, selvom vi sådan set har masser af erfaring i sengen. Til sidst var der ingen anden udvej end at slå os sammen i en “alders-gruppe”.

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har prøvet at føle mig så ekskluderet. Jeg måtte ringe til min mor den aften for at få lidt betingelsesløs kærlighed. Jeg bor jo ikke hjemme længere.

Det perfekte menneske

Mensch.it er en del af min kontrakt som studerende på IT-Universitetet og opfylder definitionerne for et lærings- og evalueringsportfolio. Det betyder, at jeg har pligt til at publicere forskellige læringsprodukter og trække tæppet til side for, hvordan jeg overhovedet lærer. Med anvendelse af (e)-portfoliometoden som et didaktisk redskab indføres princippet om selvrefleksion, der frem for alt omkalfatrer min forståelse af webstedet som showroom. Det giver langt mere mening at forstå Mensch.it som et prøverum indrettet med et spejl og en lille skammel, hvor jeg kan lægge mine klæder.  Det forventes, at jeg indleder en samtale med mig selv. Kun tiden vil vise, om den giver mening.Jeg går ud fra, at der ind imellem dukker et menneske op og spørger, hvordan det går derinde.

Jeg bliver desværre aldrig moden nok til at deltage på en rustur. Mit nervesystem er alt for sensitivt til at være stuvet sammen med hundredvis af fremmede mennesker i et stormasket fællesskab uden mulighed for at drikke en appelsinvand og danse lidt med sig selv. Jeg kan helt bogstaveligt talt  ikke undvære ro og kærlighed i 4 dage.

Tilgiv mig.

”Kan man betragte et portfolio som en digtsamling eller en taske?”, spurgte Marie Lau til forelæsningen den 2. september 2011. Hensigten var øjensynligt at nulstille vores forståelse af, hvad et portfolio er. 

Som det tydeligt fremgår af billedet, kan jeg jo sådan set godt være i en taske. Men jeg foretrækker nu nok en mere performativ scene, hvor jeg kan eksperimentere med genren portfolio og lade essenser af mig flyde og eksistere i en narrativ form. Jeg vil bevidst lege med de sociale kategorier, der normalt konstruerer identitet og balancere på ”tekstens grænse” uden at miste etos. Det kræver nok lidt mere forklaring.

Er det virkeligt?
Ja, det er det. Du vil på Mensch.it møde nogle af de samme familiemedlemmer og mediebilleder, som jeg gjorde i 1967, da jeg blev født. Min intention er i bund og grund at skabe en mere sand, autentisk og frigjort selvrepræsentation gennem et remix af fotos fra familiealbummet og kollektive begivenheder i den kultur, som jeg er vokset op i. På Mensch.it vil du opleve mit modige og personlige bud på medieret identitet i et senmoderne samfund, hvor du og jeg kan tage den fulde kontrol over fortællingen om os selv.

Let’s tell a incredible story…

”GID” hjælpe mig
GID betyder i denne sammenhæng ”GET IT DONE” og det var blot ét af de mange råd, som vi fik med på vejen, da John Paulin Hansen, Marie Lau og Tess Gaston præsenterede sig selv og de læringsmål, som kurset FPW omfatter. Vi skal i de næste 3 måneder lære at studere, samarbejde, få gode idéer, argumentere, eksekvere og kommunikere. 

Jeg vil sove med støvlerne på
De mange gode råd og formaninger faldt som foruroligende skudsalver gennem hele forelæsningen. Man kunne næsten høre, hvordan hælene klappede sammen og den dybe alvor gik op for os alle. Jeg vil prøve at gøre, som der bliver sagt: møde velforberedt, veludhvilet og veltrænet. Der er ingen som helst tvivl om den gode hensigt. Alligevel er jeg blevet vildt bekymret over, at kreativitet tilsyneladende er noget, som vi skal lære på universitetet. Det havde jeg ikke lige gennemskuet før i dag. Jeg ER kreativ og har sådan set ikke brug for at forstå min kreativitet baglæns. Nu må jeg bare være lidt åben for, hvad der skal ske og så sove med støvlerne på.

PS: Husk lige at slukke din Bluetooth, når du er på ITU.