Kære medmenneske! Er jeg lidt for excentrisk?

Selvfølgelig ønsker jeg, at Mensch.it skal være den perfekte vært, der ikke taler hen over hovedet på sine gæster. Men når man lever sit liv meget isoleret, som Mensch.it gør, så kan man godt gå hen og blive sær – uden at man selv opdager det.

Derfor dedikerede jeg min brugertest til en undersøgelse af, om kommunikationen på sitet overhovedet fungerer eller om mine medstuderende dybest set tænker, at jeg har en skrue løs. Vi kender ikke hinanden særligt godt – mig og de andre – mest fordi jeg stort set kun kan fastholde deres opmærksomhed få sekunder ad gangen. Jeg er nødt til at fatte mig i korthed, tale i overskrifter og eventuelt løbe lidt efter dem, hvis jeg gerne vil gennemføre noget, der ligner en ægte dialog. Derfor var det et stort privilegium for mig at få lov til at sætte mig ned med hele 3 forskellige personer og finde ud af, om mine intentioner med Mensch.it også stemmer overens med modtagernes faktiske oplevelse.

Hvad ville jeg gerne undersøge?
Jeg var især optaget af at observere mine medstuderendes reception af dét man kunne kalde de visuelle og sproglige retoriske ytringer på Mensch.it. Jeg ville gerne finde ud af, om de fattede tillid mig (altså retor), selvom at jeg talte gennem personaen Mensch. Derudover interesserede jeg mig for, om min specielle brug af billeder forankrede teksterne eller snarere gav anledning til forvirring. Sagt på en lidt anden måde: Hvilken etos-virkning har det, at jeg på Mensch.it går med butterfly, lader kønnet flyde og benytter visualitet på en måde, der fuldstændig bryder med opfattelsen af billeder som medieret evidentia.

Mine fund
Jeg synes ikke rigtigt, at det giver mening at lave en decideret rapport. Til gengæld vil jeg nu forsøge at samle op på nogle af de mest signifikante iagttagelser, som jeg gjorde under testforløbet. Jeg skal lige nå at nævne, at jeg valgte ”interviewet” som metode kombineret med et par simple opgaver.

Der kan man bare se!
Til min store overraskelse betragtede ingen af de tre testpersoner Mensch.it som en anormali i bloguniverset. Det er altid en lettelse at blive erklæret rask, selvom mine medstuderende selvfølgelig ikke ligefrem er læger! Som en del af interviewet bad jeg dem om at tage stilling til mit domænenavn Mensch.it og hvilke associationer, som knyttede sig til navnet. Herefter opfordrede jeg dem til at læse et indlæg, hvor jeg reflekterer over mit valg. I den forbindelse indså jeg, at selvom narratologien på Mensch.it fungerer over alt forventning, så udtrykte testpersonerne meget stor glæde ved uddybende forklaringer af konceptet. Testperson Kahlina Raben Ottosen gav mig nok den ”tykkeste” opfordring.

Hvad synes du om navnet Mensch.it?
Kahlina: ”Jeg kan ret godt lide det. Det passer rigtig rigtig godt på dig… så jeg har en stor svaghed for det tyske sprog – åh, det giver så meget mening og det er så smukt – så det hjælper jo nok også på det… det er ikke sådan man bliver i tvivl om, at sitet er tysk – for lige med det samme, står der noget på dansk… jeg har faktisk tænkt over, hvad det (Mensch.it) mon lige betød. Jeg ved ikke, hvordan du kan få det mere frem.” (Jeg uddyber herefter mine intentioner og forklarer blandt andet betydningen af Mensch på jiddisch). “Skriv det ind, skriv det ind (Kahlina hentyder her til min refleksion over valg af domænenavn). Det har du ikke fået skrevet ind jo. Skriv alt det ind, lov mig at du skriver det ind – for det uddyber endnu mere, hvad du vil frem med.”

Rettelser
Udover at få omskrevet refleksionen over ”Valg af domænenavn”, har jeg efterfølgende publiceret mange små metarefleksioner over de intertekstuelle og referentielle funktioner på Mensch.it. Derudover har jeg fulgt op på Kahlina Raben Ottosens anbefaling til yderligere redigering af mit portræt på siden ”mennesket bag”, oprettet en navigationsmenu i headeren (den var af tekniske grunde endnu ikke til rådighed under testen) samt sat punktstørrelsen op i sidens titel og undertitel. 

Hvad jeg virkelig mangler
Og nu til en mangel, som alle testpersoner havde bemærkninger til. Jeg leder fortsat efter en løsning, der giver mig fuld kontrol over layoutet af tekst i visningen af Single Posts. Som det er lige nu, løber bogstaverne som sorte tissemyrer henover hele siden under billederne i ”full width” og får mine artikler til at ligne et tilfældigt opslag i Bjarkis kompendie. Det er indlysende, at det problem SKAL løses og en hjælpelærer har nu peget på shortcodes som en mulighed. Det skal jeg lige finde tid til at få verificeret og testet.

Kære medmennesker – tak for en god og konstruktiv feedback.

Det perfekte menneske

Mensch.it er en del af min kontrakt som studerende på IT-Universitetet og opfylder definitionerne for et lærings- og evalueringsportfolio. Det betyder, at jeg har pligt til at publicere forskellige læringsprodukter og trække tæppet til side for, hvordan jeg overhovedet lærer. Med anvendelse af (e)-portfoliometoden som et didaktisk redskab indføres princippet om selvrefleksion, der frem for alt omkalfatrer min forståelse af webstedet som showroom. Det giver langt mere mening at forstå Mensch.it som et prøverum indrettet med et spejl og en lille skammel, hvor jeg kan lægge mine klæder.  Det forventes, at jeg indleder en samtale med mig selv. Kun tiden vil vise, om den giver mening.Jeg går ud fra, at der ind imellem dukker et menneske op og spørger, hvordan det går derinde.

Nu har jeg ligget i åben krig med det japanske tema Tanzaku i mange måneder og er nok blevet tilbøjelig til at overdrive selv ubetydelige sejre. Men denne gang har jeg fået has på intet mindre end to irritationsmomenter.

1. Jeg har egenhændigt tilføjet en CSS selector i style.css, således at jeg kan designe mit more tag efter behag.

2. Jeg har skubbet teksterne 5 px til højre ved visninger i Single Post, således at margenen er identisk på den højre og venstre side af billedet.

a.more-link {
	font-weight: bold;}
.alignleft {
	float: left;
	margin: 0 15px 2px 0;
}

Tilføjelserne er noteret i mit Child Theme.

Jeg føler mig mutters alene på studiet og har måttet indse, at jeg ikke bliver mødt med samme interesse  og agtelse for mit menneske, som jeg er vant til. Kontakten til mine medstuderende er simpelthen for tynd og uforpligtende til at kunne opfylde mine sociale behov. Umiddelbart har jeg håndteret tabet med et skævt smil. Men i længden er der fandeme ikke noget at grine af.

Som det fremgår af billedet, sidder jeg nok på dét, som man vil kalde det yderste sæde.

Min far falder. Han er født i mellemkrigsårene og er i den forstand moden nok til at forlade Jorden. Han har fire børn, som han kun har haft en tynd kontakt med gennem de sidste 30 år. Han har overlevet en selvvalgt tilværelse uden berøringer, kærlighed og anerkendende ord. Jeg har intet at bebrejde ham længere. Hullet efter ham har tvunget mig til at være far for mig selv og givet mig mulighed for at søge meget mere frit.

I august før studiestart lod min far os vide, at han havde fået konstateret prostatakræft med spredning til knoglerne. Døden så ud til at stå på horisonten og vi børn forberedte os på at følge ham så langt som det nu kunne lade sig gøre.

Kaospilot
Siden da har min fars situation udviklet sig dramtisk og hans kræftsygdom er ikke længere dét, som fylder mest. Faktisk ser det ud til, at døden er på tilbagetog. Til gengæld er væggene mellem fantasi og virkeligehed væltet og han befinder sig i et mareridt af forfølgelse, afmagt, flugt og resignation. Hans hjerne forvitrer og hans personlighed flader ud. Far har ikke en chance for at forstå, hvad der sker med ham. Det er forfærdeligt.

Min far gik bort lørdag den 25. august 2012 kun et halvt døgn efter, at min søn blev født. Tak for den smukke udveksling.

Der har været store problemer med levering af posten. Helt præcist med visningen af Single Posts. Det har været komplet umuligt for mig at venstrestille tekster (left alignment) uden at posterne samtidigt forrykkede sig 5 px til venstre i griddet på forsiden. Det var faktisk kommet dertil, at jeg troede, at der skulle shortcodes på bordet. Men så fik jeg en fantastisk lys idé! Hvad ville der mon ske, hvis jeg tilføjede en individuel padding på selektoren img.alignleft fx 5px, der kunne rykke billedet tilbage?

img.alignleft {
	padding: 0 0 5px 0;
	display: inline;
}

Hallo! Jeg forstår faktisk ikke hvorfor det virker på forsiden og samtidigt ikke rokker en tøddel i visningen af Single Posts. Men sådan er der så meget. Jeg har heller aldrig helt forstået, hvordan fastnettelefonen virker.

 Jeg har flere gange seriøst overvejet, om IT-Universitetets uhæmmet brug af gruppearbejde som undervisningsform mon ikke er et brud på artikel 3, 4, 5 og 24 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Især artikel 24 som lyder således: “Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.” Jeg har notorisk kommet til at arbejde mere i mine grupper, end jeg ville have gjort, hvis opgaverne var tilpasset individuelle afleveringer.

Mine ambitioner har været tårnhøje
Det er slet og ret ambitioner, der har spillet mig et puds og en ætsende mistillid til, at mine unge studiekammerater kunne levere varen. Jeg har i særklasse overfortolket vendingen: “Det tager højest 10 minutter”. Kommentarer af den slags har simpelthen fået mig til at tage mig et par nætter i “hamsterhjulet”.

Gruppe 6 har udviklet en designløsning, der sammenkæder digitaliseringen af det private fotoalbum med socialitet, hvor deltagerne får mulighed for at dele deres personlige historie på en meningsfuld måde. 

Artefakten og den tilhørende brugsoplevelse er således designet til sociale kontekster, hvor ældre i foreningslivet eller ved særlige museumsevents mødes for at uploade og tagge billeder til fx. lokalhistoriske arkiver. Vi har i vores afgrænsning af feltet fundet god dokumentation for, at formidling af den personlige historie med udgangspunkt i fotografiet i forvejen engagerer målgruppen.

Se videopræsentationen på YouTube 

Tjek lige billedet her fra Woodstock Festivalen (1969), hvor der kommunikeres på liv og løs. Hvis man ikke ser rigtig godt efter, kunne det faktisk godt ligne en boplads fra stenalderen. Så primitive har jeg og mine medstuderende heldigvis ikke behøvet at være. Vi har med med stor fornøjelse anvendt følgende digitale platforme i forbindelse med projektarbejder:

Dropbox
Jeg har samlet vores fælles materiale i BIID og delt mappen med gruppens medlemmer (549 mb). Projektgruppe 20 i BIMK bestående af mig selv og Ingibjörg Sigtryggsdóttir har ligeledes delt filer på Dropbox (680 mb).

Google Docs
I BIID gruppe 6 har vi tillige med stor succes anvendt Google Docs til en fælles udarbejdelse af en Elevator pitchs.

Gmail
Hvem fanden kan leve uden det?

YouTube
I BIID gruppe 6 har vi uploadet “kladdevideoer” med henblik på at kunne give feedback til klipperummet (som regel Simon Nommesen).

Det var vist det! 

Jeg er desværre blevet udpeget til gruppens Darth Vader af en person, der alt for længe har indtaget positionen som “frivillig outsider”.

Det drejer sig om gruppe 6 i BIID, hvor uløste personkonflikter og rivalisering har præget samarbejdet i et stykke tid.

Stjernekrigen
Det er temmelig sikkert en krig om beslutningsmagt og dominans, der udkæmpes. Men det er også en krig, som jeg ikke længere er ophidset nok til at deltage i. Personen føler sig røvrendt og manipuleret i en beslutningsproces, hvor et flertal i gruppen har hamret nogle dybe pæle i jorden for Designopgaven. Med afsæt i en forsludret vejledning af en hjælpelærer, har personen haft travlt med at hive disse pæle op og trukket en ny kanin (læs: idé til løsning) op af hatten. Det er sket i mit fravær, fordi jeg bevidst i en kortere periode har valgt at trække mig fra gruppen. Jeg har ønsket at nedtone min dominans og give plads til en ny og mere balanceret magtfordeling i gruppen.

Nej, det går sgu ikke at flå kaninen for åben skærm. Jeg kan fortælle, at personen i dag valgte at forlade gruppen. God vind.

Kan vi ikke være enige om, at teorifaget  BIMK = Introduktion til Medier og Kommunikation med lidt god vilje kan sammenlignes med den joviale tv-quiz Fup eller Fakta?

Læs hele artiklen »