“Pas på I ikke smadrer jeres portfolio på samme måde som byplanlæggerne smadrede Odense.”

Der blev brugt skræmmebilleder, da John Paulin Hansen tog fat på emnet informationsarkitektur den 16. september 2011. Min far tilhørte den generation af funktionalistiske byplanlæggerne, der råbte “riv lortet ned” og krævede lys, luft og bevægelighed.  I løbet af 70’erne ændredes ideologierne og mange steder i Danmark opgav man heldigvis planerne om gadegennembrud og store trafikale korridorer. Så heldig var Odense ikke. I 1962 stod Thomas B. Thriges gade klar – en firsporet hovedvej, der delte byens hjerte i to adskilte kamre.

Når patriarker tager fejl – så tager de meget fejl
Min far kom også på bedre tanker og kørte mig og min bror rundt i Århus, hvor han lærte os at se forskel på god og dårlig bysanering. Nu hed det forresten ikke længere bysanering, men byfornyelse. Han lærte mig også at forholde mig til bygningsfacadernes arkitektoniske og æstetiske kvaliteter og hvordan man med størst mulig succes kunne indpasse moderne bygninger i gadebilledet. Jeg overtog et særligt kritisk blik, som det faktisk ikke er lykkes mig at slippe af med igen. Derfor føler jeg mig også rimeligt godt rustet til at tage fat på indretningen af mit portfolio. Jeg er trods alt kun ét menneske og ikke en større dansk virksomhed. Målgruppen er tilmed meget snævert afgrænset; så hej med dig!

Hvor dyb er jeg egentlig?
Ja, svaret giver sig selv. Der vil være en naturlig grænse for, hvor mange niveauer min sidestruktur kan indeholde. Jeg vil således gerne etablere en flad struktur med en stor grad af kontrol til brugerne. Og det gør absolut ikke noget, hvis der opstår dét, som John Paulin Hansen med en lidt kulørt beskrivelse kaldte en “Las Vegas-agtig-stemning”. Jeg håber, at mit nyvalgte tema Tanzaku vil animere brugerne til at gå på opdagelse og glemme alt om nat og dag.

Kortsortering som usabilitymetode
Det er altid godt at gøre sig nogle nyttige forestillinger om, hvordan fremtidige brugere vil opleve et design. Men det er tusind gange bedre at inddrage dem, før man overhovedet går i gang! I denne ånd introducerede John Paulin Hansen kortsortering som en hurtig metode til at bygge bro mellem to væsentlige dimensioner: nemlig mine forventninger til brugerne (hvordan jeg vælger at organisere indholdet på sitet) over for brugeres forventninger til mig (forstået som de faktiske brugeres mentale model af indholdet på sitet). Kortsortering er en metode til at udvikle og forbedre navigationshierarkier med udgangspunkt i en eller flere brugeres intuitive inddeling af sidens indhold i emnekategorier/underkategorier = menupunkter/undermenupunkter. Afhængigt af om der er tale om en lukket eller åben kortsortering, kan testpersonerne også blive bedt om at navngive kategorierne. Den åbne kortsortering, der omfatter forslag til navngivning, er yderst velegnet til at støtte udviklingen af IA fra bunden, hvorimod den lukkede kortsortering kan afdække problemer med brugernes begrebslige forståelse af emnernes indbyrdes forbindelser på eksisterende sites.

Så blev det endelig tid til en øvelse
Vi fik en stram tidsplan med indlagte opgaver, hvor vi  i tomandsgrupper skulle gennemføre en åben og lukket kortsorteringstest på et elevportfolio efter eget valg. Rent praktisk udføres kortsortering ved at notere navigationselementer på små kort (fx. Post-It) – heraf navnet kortsortering. Jeg tog udgangspunkt i Eirik Backers portfolio, der i store træk afspejlede den sidestruktur, som jeg selv ønsker at implementere på Mensch.it.  Det blev Malene Vikkelsø opgave at forsøge at rekonstruere navigationen på Eirik’s forside udfra hendes forventninger til struktur og indhold. Det gik forbløffende godt og bekræftede mig i, at Eirik Backer og jeg har fat i den lange ende. Det gav iøvrigt ikke rigtigt nogen mening at lave en lukket kortsortering, idet navigationshierarkiet på Eiriks’ side ikke har undermenuer – på nær i forbindelse med kategorien “Courses”. Der var kun enkelt svipser i Malenes oplæg af Post-It, som skyldtes Eirik Backers valg af menupunktet “Assignments”, hvor Malene placerede et kursus fra 2. semester. Hun havde egentlig selv gennemskuet risikoen for svipseren, men turde alligevel godt at fejle. Malene er et fremragende menneske!

Mit udkast til IA på Mensch.it
Med svipseren i baghovedet lavede sig efterfølgende et udkast til IA, hvor der er skåret helt ind til mine knogler.

Udkast til Informationsarkitektur

Det perfekte menneske

Mensch.it er en del af min kontrakt som studerende på IT-Universitetet og opfylder definitionerne for et lærings- og evalueringsportfolio. Det betyder, at jeg har pligt til at publicere forskellige læringsprodukter og trække tæppet til side for, hvordan jeg overhovedet lærer. Med anvendelse af (e)-portfoliometoden som et didaktisk redskab indføres princippet om selvrefleksion, der frem for alt omkalfatrer min forståelse af webstedet som showroom. Det giver langt mere mening at forstå Mensch.it som et prøverum indrettet med et spejl og en lille skammel, hvor jeg kan lægge mine klæder.  Det forventes, at jeg indleder en samtale med mig selv. Kun tiden vil vise, om den giver mening.Jeg går ud fra, at der ind imellem dukker et menneske op og spørger, hvordan det går derinde.

Nu har jeg ligget i åben krig med det japanske tema Tanzaku i mange måneder og er nok blevet tilbøjelig til at overdrive selv ubetydelige sejre. Men denne gang har jeg fået has på intet mindre end to irritationsmomenter.

1. Jeg har egenhændigt tilføjet en CSS selector i style.css, således at jeg kan designe mit more tag efter behag.

2. Jeg har skubbet teksterne 5 px til højre ved visninger i Single Post, således at margenen er identisk på den højre og venstre side af billedet.

a.more-link {
	font-weight: bold;}
.alignleft {
	float: left;
	margin: 0 15px 2px 0;
}

Tilføjelserne er noteret i mit Child Theme.

Jeg føler mig mutters alene på studiet og har måttet indse, at jeg ikke bliver mødt med samme interesse  og agtelse for mit menneske, som jeg er vant til. Kontakten til mine medstuderende er simpelthen for tynd og uforpligtende til at kunne opfylde mine sociale behov. Umiddelbart har jeg håndteret tabet med et skævt smil. Men i længden er der fandeme ikke noget at grine af.

Som det fremgår af billedet, sidder jeg nok på dét, som man vil kalde det yderste sæde.

Min far falder. Han er født i mellemkrigsårene og er i den forstand moden nok til at forlade Jorden. Han har fire børn, som han kun har haft en tynd kontakt med gennem de sidste 30 år. Han har overlevet en selvvalgt tilværelse uden berøringer, kærlighed og anerkendende ord. Jeg har intet at bebrejde ham længere. Hullet efter ham har tvunget mig til at være far for mig selv og givet mig mulighed for at søge meget mere frit.

I august før studiestart lod min far os vide, at han havde fået konstateret prostatakræft med spredning til knoglerne. Døden så ud til at stå på horisonten og vi børn forberedte os på at følge ham så langt som det nu kunne lade sig gøre.

Kaospilot
Siden da har min fars situation udviklet sig dramtisk og hans kræftsygdom er ikke længere dét, som fylder mest. Faktisk ser det ud til, at døden er på tilbagetog. Til gengæld er væggene mellem fantasi og virkeligehed væltet og han befinder sig i et mareridt af forfølgelse, afmagt, flugt og resignation. Hans hjerne forvitrer og hans personlighed flader ud. Far har ikke en chance for at forstå, hvad der sker med ham. Det er forfærdeligt.

Min far gik bort lørdag den 25. august 2012 kun et halvt døgn efter, at min søn blev født. Tak for den smukke udveksling.

Der har været store problemer med levering af posten. Helt præcist med visningen af Single Posts. Det har været komplet umuligt for mig at venstrestille tekster (left alignment) uden at posterne samtidigt forrykkede sig 5 px til venstre i griddet på forsiden. Det var faktisk kommet dertil, at jeg troede, at der skulle shortcodes på bordet. Men så fik jeg en fantastisk lys idé! Hvad ville der mon ske, hvis jeg tilføjede en individuel padding på selektoren img.alignleft fx 5px, der kunne rykke billedet tilbage?

img.alignleft {
	padding: 0 0 5px 0;
	display: inline;
}

Hallo! Jeg forstår faktisk ikke hvorfor det virker på forsiden og samtidigt ikke rokker en tøddel i visningen af Single Posts. Men sådan er der så meget. Jeg har heller aldrig helt forstået, hvordan fastnettelefonen virker.

 Jeg har flere gange seriøst overvejet, om IT-Universitetets uhæmmet brug af gruppearbejde som undervisningsform mon ikke er et brud på artikel 3, 4, 5 og 24 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Især artikel 24 som lyder således: “Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.” Jeg har notorisk kommet til at arbejde mere i mine grupper, end jeg ville have gjort, hvis opgaverne var tilpasset individuelle afleveringer.

Mine ambitioner har været tårnhøje
Det er slet og ret ambitioner, der har spillet mig et puds og en ætsende mistillid til, at mine unge studiekammerater kunne levere varen. Jeg har i særklasse overfortolket vendingen: “Det tager højest 10 minutter”. Kommentarer af den slags har simpelthen fået mig til at tage mig et par nætter i “hamsterhjulet”.

Gruppe 6 har udviklet en designløsning, der sammenkæder digitaliseringen af det private fotoalbum med socialitet, hvor deltagerne får mulighed for at dele deres personlige historie på en meningsfuld måde. 

Artefakten og den tilhørende brugsoplevelse er således designet til sociale kontekster, hvor ældre i foreningslivet eller ved særlige museumsevents mødes for at uploade og tagge billeder til fx. lokalhistoriske arkiver. Vi har i vores afgrænsning af feltet fundet god dokumentation for, at formidling af den personlige historie med udgangspunkt i fotografiet i forvejen engagerer målgruppen.

Se videopræsentationen på YouTube 

Tjek lige billedet her fra Woodstock Festivalen (1969), hvor der kommunikeres på liv og løs. Hvis man ikke ser rigtig godt efter, kunne det faktisk godt ligne en boplads fra stenalderen. Så primitive har jeg og mine medstuderende heldigvis ikke behøvet at være. Vi har med med stor fornøjelse anvendt følgende digitale platforme i forbindelse med projektarbejder:

Dropbox
Jeg har samlet vores fælles materiale i BIID og delt mappen med gruppens medlemmer (549 mb). Projektgruppe 20 i BIMK bestående af mig selv og Ingibjörg Sigtryggsdóttir har ligeledes delt filer på Dropbox (680 mb).

Google Docs
I BIID gruppe 6 har vi tillige med stor succes anvendt Google Docs til en fælles udarbejdelse af en Elevator pitchs.

Gmail
Hvem fanden kan leve uden det?

YouTube
I BIID gruppe 6 har vi uploadet “kladdevideoer” med henblik på at kunne give feedback til klipperummet (som regel Simon Nommesen).

Det var vist det! 

Jeg er desværre blevet udpeget til gruppens Darth Vader af en person, der alt for længe har indtaget positionen som “frivillig outsider”.

Det drejer sig om gruppe 6 i BIID, hvor uløste personkonflikter og rivalisering har præget samarbejdet i et stykke tid.

Stjernekrigen
Det er temmelig sikkert en krig om beslutningsmagt og dominans, der udkæmpes. Men det er også en krig, som jeg ikke længere er ophidset nok til at deltage i. Personen føler sig røvrendt og manipuleret i en beslutningsproces, hvor et flertal i gruppen har hamret nogle dybe pæle i jorden for Designopgaven. Med afsæt i en forsludret vejledning af en hjælpelærer, har personen haft travlt med at hive disse pæle op og trukket en ny kanin (læs: idé til løsning) op af hatten. Det er sket i mit fravær, fordi jeg bevidst i en kortere periode har valgt at trække mig fra gruppen. Jeg har ønsket at nedtone min dominans og give plads til en ny og mere balanceret magtfordeling i gruppen.

Nej, det går sgu ikke at flå kaninen for åben skærm. Jeg kan fortælle, at personen i dag valgte at forlade gruppen. God vind.

Kan vi ikke være enige om, at teorifaget  BIMK = Introduktion til Medier og Kommunikation med lidt god vilje kan sammenlignes med den joviale tv-quiz Fup eller Fakta?

Læs hele artiklen »