Jeg har oprettet et Child Theme til temaet tanzaku. Dermed har jeg fjernet risikoen for et regulært hysterianfald i tilfælde af, at en WordPress-opdatering overskriver mine ændringer i style.css. Med et Child Theme kan man også tilpasse functions.php, slette eller oprette nye template-filer som fx. home.php.
Mensch.it
Hold dig altid beskæftiget med frigørelse
Vi har den 21. september 2011 fremlagt gruppens exemplarium, hvor vi kastede lys over Googles udvikling af en selvkørende bil. Vi går en fremtid i møde, hvor trafiksikkerheden er så markant bedre, at op mod en million mennesker årligt vil kunne undgå trafikdøden. I spidsen for projektet står Sebastian Thrun. Se og hør ham beskrive visionen bag udviklingsarbejdet og adressere sit meget personlige engagement i de selvkørende biler (TED2011, marts – Long Beach, CA).
Sebastian Thrun er professor på Standford University og leder af Stanford Artificial Intelligence Lab. Her arbejder han med robotteknologi ud fra en vision om at forandre den måde, som vi forstår verden på. Han er citeret for at sige: “I’m in Service of Humanity,” og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Mensch.it er en del af min kontrakt som studerende på IT-Universitetet og opfylder definitionerne for et lærings- og evalueringsportfolio. Det betyder, at jeg har pligt til at publicere forskellige læringsprodukter og trække tæppet til side for, hvordan jeg overhovedet lærer. Med anvendelse af (e)-portfoliometoden som et didaktisk redskab indføres princippet om selvrefleksion, der frem for alt omkalfatrer min forståelse af webstedet som showroom. Det giver langt mere mening at forstå Mensch.it som et prøverum indrettet med et spejl og en lille skammel, hvor jeg kan lægge mine klæder. Det forventes, at jeg indleder en samtale med mig selv. Kun tiden vil vise, om den giver mening.Jeg går ud fra, at der ind imellem dukker et menneske op og spørger, hvordan det går derinde.
Og vinderen blev Tanzaku. Et stilrent japansk tema udviklet af Tripleships Inc. Jeg har dermed radikaliseret Mensch.it til et sted i universet uden cumulusskyer af tags, vejrudsigter, quick polls og seneste ikke eksisterende kommentar. Tanzaku deler kvaliteter med den japanske have. Ro, harmoni, oplevelse og rendyrket æstetik. Det eneste, der måske lige mangler, er en trædebregne og lyden af rislende vand.
Perfektionister har svært ved at slække på deres idealer. Ikke desto sker det ofte, at folk prøver at overbevise perfektionister om, at noget mindre perfekte også er godt. Hvad fanden mener de?
Jeg er da udmærket klar over, at perfektionisme kan være en trædemølle. Men intens stræben efter det perfekte kan også være kilde til ekstatisk glæde. Jeg har på nuværende tidspunkt brugt et utal af nætter på at jagte det perfekte WP tema til mit portfolio. Måske jeg har previewet i omegnen af 600-700 temaer. Jeg har jo trods alt mit DNA investeret i Mensch.it.
Jeg har oprettet en changelog. Stort set alt, hvad jeg foretager mig, der altså ligger uden for den almindelige drift, vil blive registreret her.
Jeg har imidlertid besluttet mig for at lege med genren og forvandle knastør læsning til saftig litteratur. Jeg håber dermed at gøre det langt mere interessant for mine undervisere at følge fremgang og tilbageslag for kleiner Mensch. Jeg håber af hjertet, at formen falder i god jord. Ellers må I sgu sige til!
“The most profound technologies are those that disappear. They weave themselves into the fabric of everyday life until they are indistinguishable from it.”
“Pas på I ikke smadrer jeres portfolio på samme måde som byplanlæggerne smadrede Odense.”
Der blev brugt skræmmebilleder, da John Paulin Hansen tog fat på emnet informationsarkitektur den 16. september 2011. Min far tilhørte den generation af funktionalistiske byplanlæggerne, der råbte “riv lortet ned” og krævede lys, luft og bevægelighed. I løbet af 70’erne ændredes ideologierne og mange steder i Danmark opgav man heldigvis planerne om gadegennembrud og store trafikale korridorer. Så heldig var Odense ikke. I 1962 stod Thomas B. Thriges gade klar – en firsporet hovedvej, der delte byens hjerte i to adskilte kamre.
Jeg bliver desværre aldrig moden nok til at deltage på en rustur. Mit nervesystem er alt for sensitivt til at være stuvet sammen med hundredvis af fremmede mennesker i et stormasket fællesskab uden mulighed for at drikke en appelsinvand og danse lidt med sig selv. Jeg kan helt bogstaveligt talt ikke undvære ro og kærlighed i 4 dage.
Tilgiv mig.
“Goddag, det er Mensch.it – vi håber, De vil synes om det”. Med disse ord spejler jeg et stort øjeblik i dansk mediehistorie, da skuespillerinden Lily Broberg hilste seerne velkommen til fjernsynets første prøvetransmission fra Tivoli den 19. september 1948. Dengang lød det sådan her: “Goddag, det er fjernsynet – vi håber De vil synes om det”.
Jeg har også tilladt mig at låne det heteroerotiske stilfoto fra Soya-filmen “Sytten”, hvor Lily Broberg moderligt bader Mensch.it. En bedre start kan man ikke tænke sig.