Hvis det virkeligt er rigtigt, at Bill Buxton kræver, at hans medarbejdere regelmæssigt fejler – så ville han ansætte hele gruppe 6 uden betænkningstid.
6-3-5
De fleste metoder inden for brainstorm og associeringsteknik har verbal idégeneration som grundtræk. Omvendt forholder det sig med 6-3-5 metoden, hvor 6 deltagere skal genere 3 idéer på skrift, som derpå sendes rundt hvert 5. minut! Undskyld – den fattede gruppe 6 ikke rigtigt. Vi var faktisk i tvivl om det meste: skulle vi tegne eller skrive, var det 3 idéer på én gang, og hvor vigtigt var stopuret? Hov var det 3, 5 eller 635 minutter? Resultatet blev en langvarig øvelse med masser af gode idéer, men næppe udført efter hensigten.
Affinitetsdiagrammet
Det gik heldigvis meget bedre med den efterfølgende kategorisering af idéer. I tavshed inddelte vi 15 idéer i 6 grupper. Så afløstes tavsheden af gode refleksioner, hvor der blev tænkt højt, og hvor hver især argumenterede for idéernes indbyrdes fællestræk og gennemgående temaer. Lidt interessant var det, at gruppen som helhed ikke brød sig om at lave ”grupper” til enkeltstående idéer.
En gang til for prins Knud
Gruppe 6 opfordrer hjælpelærerne til at udlægge (opgave)teksten meget mere eksplicit. Tag det ikke for gode varer, når vi nikker indforståede. Vi prøver bare at virke kloge. Sandheden er, at vi højst sandsynligvis er pissesultne og rodet i hovederne efter 2 intensive timer med Mogens Jacobsen! Men set fra et andet perspektiv, så har vi levet op til Buxton’s ord om, at hvis man ikke fejler – så har man ikke prøvet hårdt nok. Vi blev først færdige kl. 15.00.
Tjek resultatet ud her: Affinitetsdiagram fra gruppe 6