Download PowerPoint præsentation – obligatorisk opgave 2 – gruppe_20
Hold dig altid beskæftiget med frigørelse
Det er buldrende sort for mig, at kravet til performativitet er så eksplicit her på IT-Universitet, når vi fremlægger opgaver. Vores idéer bliver sgu da ikke bedre af, at vi tager røde næser på!
Jeg må til gengæld indrømme, at mine studiekammerater er skidegode til det. Men jeg er altså et barn af et skolesystem, hvor drama og teatersport var noget man dyrkede ved siden af sin skole – altså hvis ens forældre i øvrigt gad at betale for det.
Der findes både gode og dårlige overskrifter. Mine var hverken eller. Derfor har jeg nu bedt dem om at blive væk ved at fjerne følgende linjer i index.php og page.php (i mit Child Theme selvfølgelig):
<h2><a href="<?php the_permalink() ?>" rel="bookmark"><?php the_title(); ?></a></h2> <h2><a href="<?php the_permalink() ?>" rel="bookmark"><?php the_title(); ?></a></h2>
Jeg vælger nu at stå frem og indrømme, at jeg har haft åbenlyse problemer med at bevare tålmodigheden i nogle gruppesammenhænge, hvor mine gode studiekammerater har fedtet med tiøren lidt for længe. Det er ikke nogen undskyldning, men jeg er vokset op i et hjem, hvor man lagde puslespil på hovedet og løste krydsordsopgaver ved at skrive hvert andet bogstav.
Dermed siger jeg ikke, at jeg grundlæggende er skarpere end alle andre mennesker. Jeg siger bare, at jeg aldrig selv er blevet mødt med en engels tålmodighed.
Jeg går til kanten og falder i
Oplevelserne underminerer min følelse af at høre til og kolliderer med min enorme kærlighed til andre mennesker. Der er ingen tvivl om, at jeg hurtigt bliver understimuleret og lettere rastløs i sammenhænge, hvor en gruppe skal samarbejde om at slå hovedet på sømmet. Desværre er det et uafvendeligt faktum, at læringsstilen på ITU primært er anlagt på gruppearbejde. Jorden er i sandhed begyndt at forsvinde under mig. Jeg bliver dagligt mindet om, at jeg ikke passer særlig godt ind uddannelsessystemet. Det er bare ærgerligt for mig, at Rudolf Steiners pædagogik og metoder ikke er slået an ved de danske universiteter.
Undskyld
Jeg vil gerne sige undskyld til alle, der har oplevet udadreagerende adfærd fra min side. Selvom jeg ofte bruger humor, gør det jo alligevel ondt ad helvede til.
Kommentarfeltet på Mensch.it har fået kniven og patienten har det bedre end nogensinde. Det krævede dog en hel del opmærksomhed fra kirurgens side.
Oprettelse af en page.php
For noget tid siden tog jeg en kopi af temaets index.php og døbte den page.php. Herpå fjernede jeg linjen: <?php comments_template(); ?> og smed den op i mit Child Theme. Det gjorde jeg, fordi jeg ikke ønskede at have et kommentarfelt på mine Pages. Hvis jeg bare fjernede fluebenet i “Allow Comments”, så forsvandt muligheden godt nok for at kommentere på indholdet. Men jeg hang stadig på blog-formatet med følgende serviceoplysning: “Sorry, the comment form is closed at this time”. Nu har jeg også besluttet mig for at fjerne kommentarfeltet i forbindelse med mine Posts. Mest fordi at de fylder en hel fodboldbane og fortrænger navigationen helt vildt. Apropos baner – så virker det også lidt som om, at jeg har den for mig selv.
Sådan slipper jeg af med kommentarfeltet
Jeg tager da bare en kopi af page.php – døber den index.php og uploader filen op til mit Child Theme. Mensch.it er nu mere et portfolio end en blog. Velkommen hjem.
Multimennesket Poul Henningsen mente altid noget og blandede sig i alting. PH ville utvivlsomt være en flittig blogger, hvis han havde levet i dag. Han var et fyrtårn i forsvaret for den ubegrænset ytringsfrihed og var ansvarlig for, at ord som ”frisind” var en del af mit ordforråd som ungt menneske. Det havde jeg så sandelig også brug for at blive mødt med.
Hva’ mæ kommentarfeltet?
Jeg har altså valgt at lukke kommentarfeltet på Mensch.it – mest fordi det fylder en fodboldbane, og at jeg stort set er den eneste spiller på banen herinde. Det er altså ikke ytringsfriheden, som jeg gør anslag mod. Smid for PH’s skyld en mail på hbie(snabel-a)itu.dk, hvis du har en mening om noget.
Hold kæft
Som konsekvens af at PH ved enhver tænkelig lejlighed gav borgerskabet en på lampen, modtog han mange vrede læserbreve. Det korteste blev trykt i Information i 1955 “Hr. Arkitekt Poul Henningsen: Hold Kæft – Venlig hilsen F.A. Jakobsen, Kommunelærer, Roskilde”. Jeg siger til gengæld “TAK FOR ALLE ORDENE”.
Hvem har egentlig rettighederne til optagelserne fra den historiske månelanding den 20. juli 1969? Ja, det er jeg da også blevet lidt i tvivl om! Kan man sige om en begivenhed, at den er så skelsættende for menneskeheden, at copyright ikke kan håndhæves?
Indtil jeg har fået sagen undersøgt, er jeg desværre nødsaget til at bruge et privatfoto som illustration. Jeg vil så nødigt i fængsel før juleferien.
Kreativitet og kvalitet i designprocessen
Så blev det tid til nogle kødelige forklaringer på, hvordan vi mennesker skaber de bedste betingelser for kreativ idégenerering. John Paulin Hansen tog os med på rundtur i slagtehusene, hvor nye idéer får et skud for panden og identificerede samarbejdsformer og miljøer, som fremmer kreativitet. Så vidt jeg husker, fyldte emnet kvalitet ikke rigtigt noget i forelæsningen. Men sådan går det jo ofte med kvalitet. I kampens hede glemmer vi alt om den.
Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har flere trælse end gode dage på ITU. Men jeg synes, at maden er god.
Jeg tror desværre, at det har noget at gøre med, at studiet er sådan lidt arty-farty på en akademisk-bureaukratisk måde. Min kreativitet gider altså ikke at gå i skole på den gamle måde.