“Pas på I ikke smadrer jeres portfolio på samme måde som byplanlæggerne smadrede Odense.”

Der blev brugt skræmmebilleder, da John Paulin Hansen tog fat på emnet informationsarkitektur den 16. september 2011. Min far tilhørte den generation af funktionalistiske byplanlæggerne, der råbte “riv lortet ned” og krævede lys, luft og bevægelighed.  I løbet af 70’erne ændredes ideologierne og mange steder i Danmark opgav man heldigvis planerne om gadegennembrud og store trafikale korridorer. Så heldig var Odense ikke. I 1962 stod Thomas B. Thriges gade klar – en firsporet hovedvej, der delte byens hjerte i to adskilte kamre.

Læs hele artiklen »

Jeg bliver desværre aldrig moden nok til at deltage på en rustur. Mit nervesystem er alt for sensitivt til at være stuvet sammen med hundredvis af fremmede mennesker i et stormasket fællesskab uden mulighed for at drikke en appelsinvand og danse lidt med sig selv. Jeg kan helt bogstaveligt talt  ikke undvære ro og kærlighed i 4 dage.

Tilgiv mig.

“Goddag, det er Mensch.it – vi håber, De vil synes om det”. Med disse ord spejler jeg et stort øjeblik i dansk mediehistorie, da skuespillerinden Lily Broberg hilste seerne velkommen til fjernsynets første prøvetransmission fra Tivoli den 19. september 1948. Dengang lød det sådan her: “Goddag, det er fjernsynet – vi håber De vil synes om det”.

Jeg har også tilladt mig at låne det heteroerotiske stilfoto fra Soya-filmen “Sytten”, hvor Lily Broberg moderligt bader Mensch.it. En bedre start kan man ikke tænke sig.

“Opfør jer som om I ikke er adskilt fra noget og nogen, og I vil helbrede verden i morgen.”

Læs hele artiklen »

”Kan man betragte et portfolio som en digtsamling eller en taske?”, spurgte Marie Lau til forelæsningen den 2. september 2011. Hensigten var øjensynligt at nulstille vores forståelse af, hvad et portfolio er. 

Som det tydeligt fremgår af billedet, kan jeg jo sådan set godt være i en taske. Men jeg foretrækker nu nok en mere performativ scene, hvor jeg kan eksperimentere med genren portfolio og lade essenser af mig flyde og eksistere i en narrativ form. Jeg vil bevidst lege med de sociale kategorier, der normalt konstruerer identitet og balancere på ”tekstens grænse” uden at miste etos. Det kræver nok lidt mere forklaring.

Er det virkeligt?
Ja, det er det. Du vil på Mensch.it møde nogle af de samme familiemedlemmer og mediebilleder, som jeg gjorde i 1967, da jeg blev født. Min intention er i bund og grund at skabe en mere sand, autentisk og frigjort selvrepræsentation gennem et remix af fotos fra familiealbummet og kollektive begivenheder i den kultur, som jeg er vokset op i. På Mensch.it vil du opleve mit modige og personlige bud på medieret identitet i et senmoderne samfund, hvor du og jeg kan tage den fulde kontrol over fortællingen om os selv.

Let’s tell a incredible story…

“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.”

Jeg er dette portfolio’s skaber. Det er mig, der har ordet nu. Med navnet mensch.it sammenknytter jeg begrebet mensch, som på jiddisch betyder “et fremragende menneske” med forkortelsen for informationsteknologi. Jeg ønsker at konstruere et narrativ og give det en identitet, der refererer til min energi – snarere end min person.

”GID” hjælpe mig
GID betyder i denne sammenhæng ”GET IT DONE” og det var blot ét af de mange råd, som vi fik med på vejen, da John Paulin Hansen, Marie Lau og Tess Gaston præsenterede sig selv og de læringsmål, som kurset FPW omfatter. Vi skal i de næste 3 måneder lære at studere, samarbejde, få gode idéer, argumentere, eksekvere og kommunikere. 

Jeg vil sove med støvlerne på
De mange gode råd og formaninger faldt som foruroligende skudsalver gennem hele forelæsningen. Man kunne næsten høre, hvordan hælene klappede sammen og den dybe alvor gik op for os alle. Jeg vil prøve at gøre, som der bliver sagt: møde velforberedt, veludhvilet og veltrænet. Der er ingen som helst tvivl om den gode hensigt. Alligevel er jeg blevet vildt bekymret over, at kreativitet tilsyneladende er noget, som vi skal lære på universitetet. Det havde jeg ikke lige gennemskuet før i dag. Jeg ER kreativ og har sådan set ikke brug for at forstå min kreativitet baglæns. Nu må jeg bare være lidt åben for, hvad der skal ske og så sove med støvlerne på.

PS: Husk lige at slukke din Bluetooth, når du er på ITU.