Omskriv et budskab i de tre klassiske appelformer: Logos, ethos og pathos. Budskabet er : ”Trykte kompendier på universitetet er frustrerende at bruge.”
Logos = logisk bevisførelse (induktiv og deduktiv slutningsform). Budskabet er pakket ind i en neutral sprogdragt stivet af med facts og fornuft. Logos knytter sig til “sagen”.
Med Danske Studerendes Fællesråd i spidsen demonstrerer studenterorganisationerne for anden dag i træk mod planerne om nedskæringer på landets universiteter. Størst utilfredshed vækker forslaget om at skrotte den nationale strategi for IKT-støttet læring, der blandt andet skulle tage fat på problemerne med kompendier, der ifølge en undersøgelse fra 2010 hægter unge studerende af. Forskningsgruppen for universitetspædagogik på Aalborg Universitet bekræfter undersøgelsens konklusioner og fremhæver behovet for en bedre formidling af akademiske tekster. ”Især helt unge studerende er ikke motiveret for at læse svære tekster i papirudgave”, udtaler Birthe Lund, medlem af forskningsgruppen og lektor ved Institut for Læring og Filosofi på AAU. Hun har for nylig gennemført tests, der viser, at ca. 27 % af de unge studerende opgiver at forberede sig til undervisningen.
Refleksion: Teksten baserer sig på fakta og orienterer sobert om en konflikt i samfundet, hvor forskellige interesser støder sammen. Logikken er her 2+2=4. Situationen analyseres og anskueliggøres ved hjælp af eksperter og er stort set tømt for dramatik. Og dramatik er der faktisk masser af, hvis du læser den følgende patetiske (partiske) beskrivelse af sammenstødet.
Pathos = forsøger at vække stærke momentane emotioner gennem følelsesladet og billedskabende sprogbrug, der bruges bevidst til at opildne og bevæge modtagerne til handling. Pathos knytter sig til “tilhørerne”.
Her til morgen har studerende atter samlet sig foran landets universiteter for at protestere over de dramatiske nedskæringer, som yderligere vil forringe kvaliteten af undervisningen på danske højere uddannelses- og forskningsinstitutioner. Foran IT-Universitetet i København har de unge mennesker taget hinanden i hånden og synger sammen. Om få minutter vil de indlede afbrændingen de forhadte papirkompendier, som er blevet symbolet på den materielle og åndelige forarmelse, som kendetegner de danske universiteter efter 10 år med kraftige besparelser. Studerende føler sig nedprioriteret i det danske samfund og offer for en klassekamp, hvor akademikere udsættes for systematisk chikane. Aktionen refererer således til de skændige bogbrændinger i tyske universitetsbyer den 10. maj 1933 efter nazisternes magtovertagelse og er en kommentar til, hvad der sker, når det politiske system tager kvælertag på universiteterne. De unges forældre, undervisere og tusindvis af sympatisører er mødt frem og har slået ring om de studerende for at forhindre politiet i at bombardere de studerende med gummikugler. Det giver håb i hjertet, at der omkring denne modige og forurettede ungdom har dannet sig en varm og beskyttende krop af voksne, der ønsker at sikre dem retten til at sende et vigtigt budskab – nemlig at danske universiteter er trådt under fode. De ulæselige kompendier er et godt eksempel på den hån, som moderne studerende dagligt udsættes for. Vi opfodrer alle til at bakke op om de unges aktion og medvirke til en løfte den tunge lænke af, som politikerne har lagt om samfundet fod og fundament: Danmarks videbegærlige ungdom.
Ethos = etableres gennem brug af dyderne phronesis – at rhetor er kompetent/besidder klogskab, aréte – at rhetor er et godt moralsk menneske og eunoia – at rhetor viser velvilje over for sine tilhørere. Ethos knytter sig således til “taleren”.
En af de mest karismatiske ledere af dét, som dagspressen i dag har kaldt Oprør 2.0 – er den 19-årige stud. cand. psych. Ida Fog. Hun er yngste oldebarn til professor, dr. med. Mogens Fog, der var rektor for Københavns Universitet under studenteroprøret i 1968. Mange husker også Mogens Fog for hans rolle under den store krig som frihedskæmper, medstifter af Frihedsrådet og minister i befrielsesregeringen fra 1945-50. Ida Fog har i sine mange taler formået at bygge bro til samfundskræfter, der normalt ikke nærer stor sympati for studenterrevolter. Her følger er et lille uddrag fra talen i fredags, hvor studerende deltog i kompendiebrændinger.
“Med denne aktion lader vi vores vrede lue i flammer. Kompendiebrændingen sker i en tavs protest over, at én generation lægger sten i vejen for den næste. Vi spørger dem, der har ødelagt vores uddannelser: Hvordan skal vi skabe Verden af imorgen, hvis I ikke vil udlevere de Vises Sten? Det er vores budskab.
Og så skal I vide, at jeg anerkender hver eneste af jer, der gennem ytringer på Facebook og Twitter har peget på den moralske tyngde fra ulykken, der ramte millioner af mennesker i en nazistisk blodrus. Jeg ved udmærket godt, at bogbrændingerne i Tyskland var det første tegn på formørkelse, forestående krig og apokalypse. Jeg vil citere den tyske digter Heinrich Heines profetiske og ildevarslende ord fra 1820: »Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man am Ende auch Menschen.«
Lad mig således være den første, der antænder smertebålet og tage ansvaret for, at vores budskab når sikkert frem til Danmarks politikere: “Der, hvor viden undertrykkes, undertrykker mennesker hinanden”.”
Refleksion: Uha, jeg kan godt se, at Ida Fog gør brug af tyk pathosappel i sin tale. Men pathosappellen er svær at undgå i en tilspidset situation. Jeg mener ikke desto mindre, at hun opbygger ethos gennem sit moralsk ræsonnement, imødekommelsen af tilhørernes kritik og dyb viden om bogbrændingerne i Nazityskland.
