“Opfør jer som om I ikke er adskilt fra noget og nogen, og I vil helbrede verden i morgen.”
Der er ingen tvivl om, at den populære VoIP-tjeneste Skype er garant for, at millioner af mennesker spredt over hele jorden kan holde kontakten. Skype tilbyder gratis “real-time” kommunikation i lyd, billeder og tekst og er derfor en attraktiv platform for virksomheder og organisationer, der samarbejder lokalt og globalt. Skype kan ikke erstatte “ansigt-til-ansigt-mødet” i arbejdsmæssige relationer, men udtrykker ikke desto mindre et handy og tilgængeligt instrument til at styre projekter, innovere og dele viden på tværs af en virksomhed.
Medieret kommunikation. Hvad skal man vælge?
Når virksomheder bruger medieret kommunikation såsom email, telefon, chat, fildeling, workflow software, hjemmesider, intranet,videokonferencer o.l. er det naturligvis ikke ligegyldigt hvilket medie, der bliver taget i brug til de forskellige typer af kommunikation. Al mediering har betydning for interaktionen for de kommunikerende og kvaliteten af interaktion kan udgøre forskellen på succes og fiasko i opgaveløsningen.
Prøv det selv (øvelse)
Dagens øvelse var derfor dedikeret til at give os en kognitiv og kropslig indsigt i de udfordringer, der er forbundet med at samarbejde over distancen. DMD14 blev inddelt i 10-mands grupper, der igen blev delt op i to lige store undergrupper. De to undergrupper skulle herpå via en Skype-forbindelse udarbejde et SWOT-diagram og et tegneserie-replikskifte mellem to gruppemedlemstyper (fra listen over typologier i dagens tekst: Algreen-Ussing, N. O. Fruensgaard (2006): Metode i Projektarbejde).
Opgaveprodukter
Tegneserie-replikskifte mellem et konfliktsøgende og konfliktsky gruppemedlem
SWOT-analyse af Skype som samarbejdsplatform
Refleksion over øvelsen
Hvis jeg skal svare på, om det gik godt? Så er svaret nej. Faglige netværk, der bruger VoIP, vil som regel anvende mediet i en eller anden formaliseret form, hvor initiativ og roller er aftalt på forhånd. Selvom storgruppen rent faktisk tilbragte nogle kostbare minutter sammen, faldt det os overhovedet ikke ind at lægge en plan for den forestående kommunikationshandling. Jeg har efterfølgende vurderet, at denne forsømmelse skal forklares med ringe udvikling af de sociale relationer på øvelsestidspunktet. Dette forhold slog også voldsomt igennem i forhold til frontstage og backstage, hvor jeg personligt følte at det lokale samarbejde flød alt for meget. Vi brugte min computer til at etablere en Skype-forbindelse og det gav så automatisk mig ansvar for dialogen med den anden undergruppe. Jeg følte mig slet ikke stærk nok til at uddelegere opgaven eller for den sags skyld at involvere de andre i samtalen. Uro i lokalet og teknisk svigt gjorde det imidlertid nødvendigt for os at aftale kontakttidspunkter, hvor vi kunne delagtiggøre hinanden i løsningsforslag og lave overordende gruppebeslutninger. Det siger vist alt om interaktionen, at de to undergrupper til sidst endte med at lave afstemninger om hinandens løsningsforslag – udløst af at Skype-forbindelsen var for dårlig til at facilitere nuancerede beslutningsprocesser.
Konklusion
Manglende tryghed i de sociale relationer begrænsede overordnet set udbyttet af gruppens samarbejde. Jeg vil tro, at VoIP-tjenester ikke egner sig specielt godt til mere komplekse diskussioner – hverken i forhold til at forhandle gruppens normer eller løse konkrete opgaver i demokratisk fællesskab. Jeg tror derimod på, at Skype er særdeles velegnet til koordinering af projektarbejde og vidensdeling i det omfang, at lortet i øvrigt virker, og at de kommunikerende med passende mellemrum får mulighed for at mødes ansigt-til-ansigt.