Mensch.it

 Jeg har flere gange seriøst overvejet, om IT-Universitetets uhæmmet brug af gruppearbejde som undervisningsform mon ikke er et brud på artikel 3, 4, 5 og 24 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Især artikel 24 som lyder således: “Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.” Jeg har notorisk kommet til at arbejde mere i mine grupper, end jeg ville have gjort, hvis opgaverne var tilpasset individuelle afleveringer.

Mine ambitioner har været tårnhøje
Det er slet og ret ambitioner, der har spillet mig et puds og en ætsende mistillid til, at mine unge studiekammerater kunne levere varen. Jeg har i særklasse overfortolket vendingen: “Det tager højest 10 minutter”. Kommentarer af den slags har simpelthen fået mig til at tage mig et par nætter i “hamsterhjulet”.

Det er buldrende sort for mig, at kravet til performativitet er så eksplicit her på IT-Universitet, når vi fremlægger opgaver. Vores idéer bliver sgu da ikke bedre af, at vi tager røde næser på!

Jeg må til gengæld indrømme, at mine studiekammerater er skidegode til det. Men jeg er altså et barn af et skolesystem, hvor drama og teatersport var noget man dyrkede ved siden af sin skole – altså hvis ens forældre i øvrigt gad at betale for det.